Event/teambuilding

Midt i Det Sydfynske Øhav ligger den lille ø Skarø. Øen med de 27 indbyggere er 198 hektar og som skabt til events og teambuilding. Allerede når I træder om bord på færgen til Skarø, mærker I, at pulsen falder, og at I er på vej mod en anden virkelighed. Her er fantastiske rammer til events/teambuildings. I oplever en afgrænsethed og dermed større fokus.

SommerSild har faciliteterne. Vi har stort lyst lokale med udsigt til havnen. Plads til 100 mand. Vores udendørsarealer med bålpladser ligger smukt med udsigt over Skarø Rev og havnen. I er altid tæt på strandkanten, fordi øen er så lille. Faciliteterne egner sig godt til endagsarrangementer. Og Café SommerSild laver de skønneste buffeter og hjemmebagte kager. Vi sørger for fuld forplejning.

De store udearealer indbyder også til at opsætte telte og overnatte. Pladsen rummer let op til 400 gæster. Tænk at opstille telte med udsigt over øhavet!

Tag kollegerne med til Skarø

  • Vi nyder den høje himmel og de vide horisonter
  • Vi lytter til forfriskende bølgeskvulp
  • Vi sanser og er vågne
  • Vi arbejder sammen
  • Vi trækker vejret frit
  • Vi har det sjovt
  • Vi spiser godt

Reservér jeres event hos os