Shelterpladsen på Skarø

Mange familier holder sommerferie sammen med deres børn i shelters. Shelterne er opført rundt omkring i det sydfynske øhav. De bookes på forhånd, og det er muligt at tilrettelægge ø-hop-ferie og overnatning på småøerne uden at medbringe telte.

Shelterpladsen egner sig mægtig godt til kajaksejlere og cyklister, som sparer på bagagen, når de kan undlade at medbringe telt.

Shelters kan være en billig måde at holde ferie på.

Shelterne bookes online: shelterbooking

Friluftsliv i særklasse

  • De 4 Stenbidder-sheltere rummer hver 2 personer
  • Flot udsigt til havn og Skarø Rev
  • Bålplads med hæve-sænke-grill
  • Toiletvogn med udendørs koldvands brus
  • Adgang til vand og udendørs køkkenvask
  • Gratis brændesamling; eller køb ovntørret træ på gården
  • Mulighed for at benytte stort fælleslokale med komplet køkken, siddepladser og brændeovn for 50 kr. pr. person/døgn, uanset barn eller voksen. Lokalet er en del af Café SommerSild – tjek, om det er ledigt.
  • Kajakvogne og trækvogn udlånes gratis