Kom i godt selskab med Skarøs lokale ø-guider
Skarø GuideTure tilbyder en totaloplevelse for grupper. I er i godt selskab med Skarø-beboere fra landgang til afgang. Vi tager imod allerede på Svendborg Havn, og sammen sejler vi igennem Svendborg Sund ud til Skarø. Vi følges til Café SommerSild og nyder en god frokost. Herefter går vi på byvandring med fortælling og et besøg i Apotekerhaven, hvor der bydes på en hjemmelavet mjød/snaps.
Vi inviterer jer også med ud på stranden – vi kalder det strandsafari. Og vi viser jer gerne vores lille nyrenoverede kirke. Café SommerSild har altid friskbagt kage og god kaffe. Ved kaffebordet kan der stilles spørgsmål til øboerne, og vi fortæller om vores liv på Skarø.
Oplevelsen er velegnet til grupper, fx firmaudflugter, foreninger, venneudflugter, familieture, klubber og busselskaber.
Vi har tre pakkeløsninger – se dem, og book jeres tur Skaroeguidetur.dk
Øhop på Skarø – klik og se den lille film fra TV MidtVest